mandag den 30. november 2009

Youtube..

I dag bliver vist en af de der dage, hvor jeg bliver nødt til at skynde mig en smule, så jeg smider altså et youtube-link herind. Det er en lille sang, som jeg har gået og haft på hjernen her på det seneste, og jeg synes, den er mega genial!



Jeg skriver senere, hvis jeg får tid, men jeg skal lige til guitar, så det kan godt være, det først bliver i morgen.

-Line

søndag den 29. november 2009

Lille update.

Hey yo :D

Der er noget jeg har gået og tænkt over, og det er, at jeg synes, jeg blogger altaltalt for lidt. Derfor har jeg aftalt med mig selv, at jeg vil forsøge at få mindst et indlæg op om dagen for eftertiden. Det kan godt være, at jeg så begynder at poste billeder og youtube-klip en gang imellem, men jeg vil alligevel forsøge at få skrevet et langt indlæg mindst en gang om ugen. Jeg vil så også lige sige, at det godt kan være, det kommer til at gå lidt sløvt her i starten, fordi min bedstefar ligger på sygehuset, og jeg har også lidt juletravlt, så bær over med mig :)

..Mega langt indlæg, må jeg nok lige sige, men jeg er ved at falde i søvn, så I må vente spændte til i morgen.

-Line

tirsdag den 10. november 2009

Piiiink!

Yo.

Okay, jeg burde skrive en helt masse bla om, hvorfor jeg ikke har skrevet i min blog i over en måned, men jeg har ikke nogen klog forklaring, så jeg sys bare, vi skal gå videre til mit meget interessante blogindlæg. Og tro mig, det er lige før, det rent faktisk ER interessant idag.

Guess what? Jeg var til Pink-koncert i København i weekenden! Woohoo! Ej, det var altså ekstremt fedt! Det hele startede med, at jeg stod op kl. 8.00 i lørdags. Så gik jeg i bad, spiste, pakkede satte hår og alt det der bla, som nu skal ordnes, før man tager til koncert. Kl. 10.49, så vidt jeg husker, kørte toget fra Lindholm af, og jeg var godt på vej til KBH. Jeg sad og skrev en meget uinteressant engelsk stil og læste en bog, jeg kun har læst 7.473.592 gange før. Eller okay, jeg blev faktisk ikke færdig med at læse den, man det er lige meget. Jeg sad forresten ved siden af en dame, der var meget.. påtrængende. Ja. Påtrængende. Anyway, det virkede som en meget lang tur (note: anyone der kan huske, jeg skrev 'efter 4 timer, 27 minutter, 33 sekunder og 9 millisekunder i tog blablabla' i min Værelse Med Udsigt-stil? Jeg tog tid: Vi var der efter 4 timer og 26 minutter. Jeg er satme nøjagtig, det må I da give mig!), og da vi ankom, skulle vi finde hotellet, hvilket var lidt af en udfordring, fordi alle vejnavnene ikke stod på kortet. Det var faktisk mig, der endte med at finde vej, så takket være min brilliante (ehøm) stedsans, havde vi fundet hotellet i løbet af 40 minutter. Skønt. Selvfølgelig var jeg meget spændt, og I har ingen anelse om, hvor utåleligt det var, at min mor insisterede på at sidde og se et eller andet komplet åndssvagt i tv'et på hotellet. Da jeg endelig fik overtalt hende til at komme ud af døren, ville vi finde noget at spise, men det fik vi så ikke liiige. I stedet stilte vi os i kø ude foran Forum, hvilket ikke rigtigt kan defineres som ude foran Forum, da køen var så lang, at den strakte sig over en vej, forbi Forum. På et tidspunkt stod vi faktisk på vejen. Og vi stod bagved sådan nogle svenskere, hvilket var utroligt morsomt. De stod og sang slagsangen for Fætter BR på svensk, det siger nok det meste.Ved 20 minutter i 7-tiden begyndte køen endelig at bevæge sig, og vi gik over til garderoben, og bagefter over foran scenen. Foran scenen er måske så meget sagt, for dem der VIRKELIG stod foran havde - så vidt jeg ved - stået i kø siden onsdag. Opvarmningsbandet var bare vildt fede, de hedder Evermore, hvis I skulle få lyst til at se, hvem de var. Pink gik på omkring kl. 21.00, og hun havde virkelig det vildeste sceneshow. Det hele startede ud med Bad Influence, hvor hun kom op af sådan en dims i en vild, orange, fjerprydet kjole, med et slæb så langt, at hun ville kunne vikle det omkring Forum 7000 gange. Eller noget. Jeg troede egentlig ikke, hun ville spille min yndlingssang med hende, men hun spurgte publikum efter, om vi ville høre enten Crystal Ball eller Dear Mr. President (som er min yndlings), og crowdet gik helt amok, da hun nævnte Dear Mr. President, så jeg blev glædeligt overrasket. Under Funhouse blev der pustet sådan nogle kæmpe klovne/narrer, der var vildt spooky, op, og jeg blev lidt bange. Hun sluttede af med Glitter In The Air, hvor hun havde sådan nogle akrobater hængende i nogle lagner oppe under loftet. Til sidst kom hun også selv op og hænge i et lagen, efter at have været dyppet ned i noget vand. Det lyder måske ikke liiige så interessant, når jeg siger det på den måde, men er du gal, hvor så det bare flot ud! Da koncerten sluttede, gik jeg over og fik fat i noget flitter, og bagefter gik jeg over i den meget lange kø til merchandise-boden, hvor jeg købte en plakat. Så gik vi over og fik vores overtøj tilbage, og så skulle vi ellers bare hjem på hotellet. Da vi ikke havde fået noget aftensmad, købte vi nogle peanuts, nogle chips og noget sodavand nede i receptionen på hotellet, og da vi så skulle låse døren op, ville den ikke samarbejde. Da vi blev enige om at gå ned i receptionen, for at hente hjælp, prøvede jeg lige en sidste gang, og så ville den åbenbart gerne. Så gik vi ind, spiste chips og peanuts og drak sodavand, og så skulle jeg ellers bare på hovedet i seng. Behøver jeg at sige, jeg faldt i søvn MEGET hurtigt? Nå, men søndag tog vi toget hjem igen, ikke særligt interessant, så det vil jeg ikke skrive en hel roman om.

Nå, men nu er der så næsten blevet hverdag igen. Eller okay, det var en lodret løgn. I går var jeg hjemme, for jeg skulle til tandlægen, og der var nogen på besøg på skolen, så jeg skrev min stil færdig, og sådan noget, istedet for at komme til at gå i vejen ovre på skolen. I dag var jeg så i skole, men vi har temauge, så vi skulle lave sådan noget billedanalysedims på TVÆRS af klasserne. Prut mig i øret, siger jeg bare. I morgen skal jeg så igen til København, fordi jeg er med i en af talentklasserne - helt specifikt medietalentklassen - og vi skal filme vores egen dokumentarfilm, så det bliver sikkert meget sjovt. Anyway, jeg vil slutte her, for jeg skal rydde op nede på spisebordet. Selvom jeg synes, det godt kan vente lidt. Hm.

Line