torsdag den 31. december 2009

Nytår.

Hey.

Jeg ville egentlig bare sige godt nytår, for jeg har ikke andet spændende at skrive om lige nu. Så ja, jeg håber, alle kommer godt ind i det nye år, og at der ikke er nogen, der kommer til skade.

Vi ses i det nye år.

-Line

onsdag den 30. december 2009

Tostusindognæstenti.

Hey yo.

Nå ja, i morgen er der nytårsaften. Nu er der sørme også gået et helt år siden vi sidst havde en, sikke et tilfælde. Sidespor. Anyway, noget der er ret så typisk nytårsaften er selvfølgelig fyrværkeri. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været den store tilhænger af fyrværkeri - da vi begyndte at se film om fyrværkeri i skolen engang, da vi ikke helt så store, som vi er nu, ville jeg aldrig være med til at se dem, for jeg var bare megaoverkodyltmeget ved at skide i bukserne, når alle de der billeder af folk, der er blevet halvt sprunget i luften, kom frem. Selvfølgelig har jeg tændt fyrværkeri af før, og jeg er heller ikke død af det, men jeg kan altså stadig ikke lide det. En ting er, at der for 2 eller 3 år siden var en dreng, der kom hen og tog et af min venindes og mine romerlys, og så skød det af i hånden. Han virkede ret truende over for os, altså ikke med hensyn til at skyde noget af imod os, men mere med, at han ville tage vores ting, og at han skød dem af i hånden. Min veninde og jeg skyndte os selvfølgelig ind, og vi skød ikke rigtigt mere fyrværkeri af den aften. En anden ting er, at jeg er vokset fra det. Sidste år havde samme veninde og jeg ret så meget fyrværkeri, og vi fik næsten ikke skudt noget af det af. I år tror jeg faktisk slet ikke, vi har noget. Jeg har i hvert fald ikke købt noget.

Noget jeg bare synes er træls, er når folk skyder af, før der rent faktisk er nytårsaften. Jeg ved godt, det er tilladt, men jeg synes stadig, det er ret irriterende. Jeg synes ligesom også, det ender med at blive lidt ensformigt og kedeligt inden nytårsaften. Men på trods af det, vil jeg alligevel ud at kigge kl. 12, når alle de fine raketter bliver skudt af. Min pointe er vist, at jeg kan godt lide fyrværkeri i det omfang, at jeg ikke skal skyde det af, og at det bliver skudt af nytårsaften og ikke på alle mulige andre tidspunkter.

I morgen skal jeg - som sagt, selvom jeg ikke udtrykkede det så præcist - være sammen med føromtalte veninde, hendes forældre, hendes nabo, hendes onkel, hendes 2 kusiner, hendes farmor og min mor. Og jeg mangler en eller anden, for vi skal være elleve, og der er kun ti. Måske er det hendes storebror, jeg kan ikke huske det. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme derover, for jeg er sikker på, det bliver rigtig hyggeligt. Og i år lyder det til, vi ikke skal over i fælleshuset, hvilket Nanna og jeg er rigtig glade for, haha. Ogogog, jeg glæder mig rigtig meget til pakkespillet, for jeg styrer til pakkespil, som min klasse jo vidnede til juleafslutningen. Og desuden synes jeg, vi har fået købt nogle sjove gaver - dog ikke fjorten, undskyld Nanna.

Jeg kan ikke finde på mere at skrive.

-Line

tirsdag den 29. december 2009

Og i dag har jeg så lavet..

Det samme som i går. Ej, ikke helt det samme, men næsten det samme. Jeg stod op ved 8-tiden, og så satte jeg ned og gjorde noget mere ved min trøje - seriøst, det tager virkelig lang tid at lave. Derefter gjorde jeg mig klar til at køre ind til byen, og min mor og jeg var der inde lidt over 10. Så fik jeg byttet et par gaver, bestilt et led til mit nye armbånd hjem, og så købte jeg 2 Pandoraled og en cd - Linkin Park - Minutes To Midnight, hvis nogle skulle være nysgerrige. Så kom jeg hjem og lavede noget mere trøje og filmede nogle klip til World Behind My Wall-konkurrencen, som jeg, in fact, stadig ikke er sikker på, om jeg vil deltage i. Nu får vi se. Så lavede jeg noget mere trøje, var på nettet, gik på stepmaskinen, var noget mere på nettet, spiste, lavede endnu mere trøje, var endnu mere på nettet, var i bad, lavede endnu endnu mere trøje, og nu sidder jeg så her og skriver blogindlæg. Nå ja, og imellem alt det ovenstående spillede jeg guitar og lavede andre småting (såsom at gå på toilettet, men lad os nu ikke gå i detaljer med det).

Jeg gider ikke skrive mere, for der er ikke mere interessant at skrive om. (Flot Line, nu lyder du som om, du rent faktisk synes, dagens blogindlæg er spændende).

-Line

mandag den 28. december 2009

Shit, mandag. Nej vent - jeg har ferie!

Ja det har jeg sørme. Og i anledning af samme, valgte jeg at sove længe. Eller nej, det var ikke noget, jeg valgte, det var noget, min underbevidsthed valgte. Faktisk var mit vækkeur (apropos vækkeur, jeg har sådan en eller anden underlig idé om, at hvis jeg ved en fejl kommer til at stille mit ur til for eksempel 7.31 istedet for 7.30, at jeg så bliver nødt til at trykke de 59 gange ekstra, fordi jeg ikke vil stå op et minut over halv, og det bare fordi, jeg synes, det lyder dumt at stå op et minut over istedet for bare lige på slaget - og I har nok glemt hvad det var jeg skrev før parantesen nu, så I kan ligeså godt læse det igen) stillet til kl. 8.15, og jeg stod da også op der, for jeg skulle have været inde og bytte et par julegaver, men min mor har været sløj på det seneste, så det kom vi ikke. Derfor lå jeg mig selvfølgelig op under dynen igen, og lige pludselig var klokken bare 12.30.

Som I kunne se på mit forrige indlæg, har ovenstående forvirret min dag lidt. Det er nu egentlig også ligemeget. Men altså, ellers har jeg brugt min dag på at få startet på et af mine konkurrence-projekter, denne gang til en Boogie-konkurrence. Jeg er faktisk ret tilfreds med resultatet indtil videre, men nu må vi se. Og jeg fortæller jer ikke, hvordan min trøje ser ud, men jeg skal nok tage et billede, når konkurrencen engang er blevet afsluttet. Jeg har nemlig sådan et princip med, at jeg ikke viser ting til konkurrencer, før konkurrencen er afsluttet, da jeg er en meget paranoid person (jaja, sikkert), der tror på, at nogle mennesker kan finde på at stjæle andres værker. Okay, det lød lidt sygt, men - vel og mærke i en lidt twistet udgave her - det er i bund og grund derfor, jeg ikke smider det ind med det samme. Og så også lige det fact, at trøjen ikke er færdig endnu. Men jeg glæder mig mega meget til, den bliver færdig.

Det var vist det. For det er sådan set det, jeg har brugt min dag på. Hov, og fik jeg forresten skrevet, at jeg har haft virus på min computer, og at det var derfor, jeg ikke uploadede noget i lørdags? Nej, det tror jeg ikke, jeg fik sagt. Men det var altså derfor.

-Line

Klokken er HALV FEM!

Kender I godt det der med, at tiden bare er blevet væk af en eller anden grund? Jeg har det som om, den er højest halv to. Og den er freaking halv fem. Men jeg sov også til klokken halv et idag, så det er nok derfor.

-Line

søndag den 27. december 2009

Jeg har mødt min overmand..

I hvert fald hvis vi snakker Matador. Damn. Jeg plejer virkelig at være mega god til det, med hoteller i både de billige og dyre ender af brættet. Desværre måtte jeg nøjes med en andenplads i dag. Førstepladsen gik til Emil, som selvfølgelig også havde fortjent den. Men jeg må nu alligevel lige tilføje, at han ikke vandt uden kamp. Alt jeg ejede endte med at være 450 kroner, alt andet var solgt, brugt eller pantsat. Før det havde jeg så også været på hotelture - to gange 11.000 og en på 24.000. Og ud over det, var der også et par steder i de dyre rækker, hvor man skulle af med omkring 6000 pr. tur. Menmenmen, selvom jeg ikke vandt i dag, betyder det ikke, at jeg ikke tør at spille mere - faktisk det stik modsatte. Næste gang er jeg sikker på, jeg vinder overlegent!

..Jeg vandt forresten også 2 ud af 3 spil Olsen!

-Line

fredag den 25. december 2009

Ugens top 3 - ting, jeg ikke fik i julegave.

Hey yo.

Ja, denne uges liste vil simpelthen være en top 3 over ting, jeg ønskede mig, men som jeg desværre ikke fik i julegave.

Og jeg har simpelthen lige bestemt mig for, at jeg vil starte fra bunden, så der er vist ikke andet at sige end (og det er nu, I skal tænke, at dette bliver sagt med sådan en stemme a la dem der, der snakker før og efter tv-programmer):

Nummer 3..

En million. Ej okay, men det var fordi jeg havde sådan en quick-skraberkalenderdims her i år, som min mor gav mig, for at teste min tålmodighed, hvilket faktisk gik bedre end forventet. Og jeg var bare mega tæt på at vinde 5000 kroner (Og 100 kroner, men det er jo i den billige ende). Jeg vandt godt nok en halvtredser, men jeg ville godt nok gerne have haft de to ekstra nuller i enden af den. Eller den der million, det ville heller ikke have været så tosset.

Nummer 2..

Guitarer. I flertal! De to, jeg specifikt tænker på lige nu, er begge to ejet af Tom Kaulitz, og jeg er SÅ misundelig. (Sidespor: Jeg har tænkt mig at smide en youtube-video ind af den ene, og jeg faldt lige over en tutorial af den sang, jeg skal bruge. Den vil jeg bare øve i morgen!) Anyway, det var den video, jeg kom fra..



Jeg har ingen anelse om, hvilken guitar det er, altså udover at det er en Gibson, men den lyder bare SÅ godt!












Den anden guitar er denne, også en Gibson, tror den hedder Silverburst, men det er ikke noget, jeg er sikker på. Jeg kan virkelig godt forstå, hvorfor Tom blærer sig med den. Og Rikke, jeg håber stadig, vi har den der dufårtomjegfårhansguitarer-aftale.

Nummer 1..

Ja, sidst men ikke mindst er mit højeste ønske altså 28 timer i døgnet. Jeg flytter altså snart til Brønderslev, hvis de ikke indfører det her i Aalborg.

Woohoo, jeg blev færdig!

-Line

Ugens top 3.

Hej.

Jeg har tænkt mig at indføre noget nyt i min blog - ugens top 3. Forhåbentligt vil det blive sådan, at den kommer op hver weekend, helst fredag, nu hvor jeg starter en fredag. Det bliver sådan set bare nogle forskellige top 3-lister over diverse underlige ting, og jeg håber på, at jeg kan finde på nogle forskellige og kreative bud på top 3-lister. Selvfølgelig ville det være rigtig fedt, hvis I gad at komme med forslag til, hvilke lister det kunne være ved at smide en kommentar. Hvis jeg da ellers har nogle læsere ud over Rikke. Det kunne jeg faktisk rigtig godt tænke mig at vide. Nå, sidespor, blablabla.

I guess that's it. Top 3'en bliver smidt ind ligeså snart, jeg har fået den skrevet.

-Line

Når man kigger efter, hvilke grupper man er medlem af på Facebook, finder man..


Jeg synes, dette er den sejeste gruppe, jeg er medlem af på Facebook.

onsdag den 23. december 2009

Min mor snakker for meget i telefon.

Der er en ting, der er sket jævnt tit for mig i dag. Når jeg har spurgt min mor om et eller andet, så er jeg et par gange endt med at få svaret "Kan jeg blive omstillet til nyremedicinsk afdeling?"

..Say what?

-Line

tirsdag den 22. december 2009

Nom nom.

Yo.

Ved I hvad, jeg synes er træls? Man skulle jo ligesom synes, at julen var den tid på året, hvor man render fra Herodes til Pilatus døgnet rundt, og hvor man slet ikke kan finde tid til at skrive blogindlæg. Til gengæld er det - for mit vedkommende - det stik modsatte. Jeg har ikke andet end tid. Og det værste er, jeg har lavet så lidt, at jeg slet ikke har noget at skrive om. Og den her gang har jeg altså tænkt mig at skyde skylden på snevejret.

Det er egentlig ikke fordi, jeg har lavet det store sådan op ad dagen. De ting jeg har lavet, kan tælles på en hånd: Sovet, spist, spillet guitar, været på computeren.. Sådan nogle ting. Dagens højdepunkt ville så have været, at jeg skulle på besøg hos Faster Inge (min mors faster, som jeg af den ene eller anden grund også kalder for faster. In fact, jeg tror sådan set, jeg er den eneste, der rent faktisk kalder hende for faster (med Inge bagved, men whatever)), men siden der sner så forfærdeligt meget her i lille Danmark, havde min mor ikke lyst til at komme ud at køre. Det kan jeg nu egentlig godt forstå, men jeg havde altså lige glædet mig sådan.

Til gengæld gav det min mor og mig tid til at lave noget andet. Og tro mig, jeg skulle nok have fået presset dette ind et andet sted i tidsplanen, hvis vi havde været nede ved Faster Inge, for det er bare, like, mega vigtigt. Vi fik nemlig fyldt det, jeg tillader mig at kalde noget så fint som Den Store Skål med Slik op med slik. Og hvem elsker ikke den?

Apropos Den Store Skål med Slik, så skal jeg holde jul herhjemme i år, for begge mine bedsteforældre, som jeg plejer at holde jul med, er på hospitalet, så i år bliver det bare min mor, moster og mig. (Bare rolig, pointen med det der 'apropos' skal nok komme). Vi regner med at spise ligeså snart, jeg kommer hjem fra kirken, og når vi så har spist tager vi ud til min mormor, og derefter min bedstefar. Der åbner vi så de gaver fra dem til os, fra andre til dem, fra os til dem, etc. Når vi så er færdige derude, tager vi hjem og spiser dessert, hvilket jeg er meget spændt på, hvad bliver - det eneste, jeg ved, er, at det ikke bliver risalamande. Derefter pakker vi gaverne fra hinanden og alle gaver udefra op. Pointen var så egentlig, at hvis vi havde holdt jul hjemme ved min mormor og bedstefar, som vi har gjort de sidste mange år, så ville Juleslikskålen altså ikke have været ligeså god. Eller jo, men nej. Jeg synes ganske vist, at den, vi plejer at have hos mormor og Besse er meget hyggeligere og mere julet, men i den vi har i år, er der bare alt muligt sejt slik, som smager 10 gange bedre. Så kan man jo så diskutere, hvorvidt DET er godt eller skidt.

Anyway, jeg vil til at sove nu, for klokken er sådan set to minutter i tyve minutter i midnat, og jeg er træt, selvom jeg har sovet længe.

Fortsat glædelig 22. december. Nu er der kun 21 minutter tilbage af den, så nyd den, mens den stadig er her.

-Line

mandag den 21. december 2009

Random.

Hey Leute (fuck, jeg er god til tysk, hva'?)

Jeg har lige besluttet mig for at oprette dette indlæg, for at sige, jeg ikke opretter noget indlæg nu her. Og på den måde får jeg jo alligevel smidt noget herind. Giver det mening?

Egentlig er det bare fordi, jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive om. Eller jo, jeg kommer lige i tanke om noget. Kender I ikke godt det at have en skarp kant på en af sine negle, og man kan ikke lade være med at sidde og pille ved den? Og det værste er, at man er for doven til at lette røven, for at finde en neglefil. Ja, sådan en sidder jeg og bander over lige nu. Interessant viden.

Og forresten, er jeg den eneste, der synes, at Pagten er forbandet spændende? Og udover det synes jeg, den er ekstremt ikke-julet. Altså, de spiser en pebernød og tænder et lys i ny og næ, men ellers er den da ikke særlig julet. Jeg mener, der er da også nisser med i Harry Potter. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at se den, for som sagt, den er forbandet spændende.

Blablabla, jeg stopper her, så må jeg jo bare se, om jeg kan være mere kreativ i morgen.

-Line

Argh, lorte-sedler man!

Hey.

Jeg har virkelig brug for at komme af med nogle frustrationer her. Eller okay, måske er 'frustrationer' så meget sagt, men der er i hvert fald noget der irriterer mig. Og det er, at min mor hun har sådan en vane med at lægge sedler, hvorpå der står noget lignende "Vil du tømme opvaskemaskinen?". Og jeg er altså ikke helt dum, så jeg kan godt se, at det er et spørgsmål. Hvilket vil sige, at man bliver spurgt efter, om man har lyst til at tømme opvaskemaskinen. Helt ærligt, det er da et dumt spørgsmål, for hvilken person har lyst til at tømme opvaskeren frivilligt? Tsk. Og det værste er, at når man så lader være, for nej, man har ikke lyst til at tømme opvaskemaskinen, så får man skæld ud. Altså ja, det er da meget høfligt at spørge efter, om man har lyst til at tømme opvaskemaskinen, men helt ærligt, man kan da ikke forvente andet end et 'nej, jeg har ikke LYST til at tømme opvaskemaskinen'. Men på trods af det, gjorde jeg det nu alligevel.

-Line

..Jeg regner med at skrive senere, for jeg har juuuuleferie!

søndag den 20. december 2009

4. søndag i advent.

Okay, jeg har lige lyst til at fortælle, hvor stolt jeg er over min bedste veninde: Hun er endelig blevet færdig med New Moon og er nu gået i gang med Eclipse. Go Rikke! (Så er det bare, min hjerne ikke forstår, hvordan hun har kunnet lade være med at læse dem i så lang tid, men altså, jeg er jo en nørd, right?)

Anyway, i dag har jeg været ude at besøge min mors kusine, hendes mand og deres piger, fordi jeg skulle bytte gaver med pigerne, og det var rigtig hyggeligt. Faktisk troede vi ikke, de var hjemme, da vi kom, selvom vi havde lavet en aftale, for der så ret slukket ud udefra. Det var de så heldigvis. Da vi kom ind spiste vi julesmåkager og drak saftevand og sludrede lidt frem og tilbage. Lidt senere kom pigernes far hjem, for han havde været ude i Gigantium til et eller andet modelflyveklub-halløj. Udover at gå op i modelflyvemaskiner, går han også op i teknologi. In fact, Sarah, den ældste af pigerne, har faktisk fået hans gamle iPhone, hvorimod sådan en som mig kun har haft en i hånden en enkelt gang. (Og det var en fantastisk enkelt gang, Nanna, tusind tak!) Og udover det går han også op i musik, og han har faktisk en rigtig god musiksmag. Han er sådan en person, der har mindst en koncertbillet hængende hjemme på opslagstavlen all the time. I dag havde han faktisk to forskellige, den ene med Mark Knopfler, den anden kan jeg ikke huske, og sidste gang jeg var ude ved dem, var det vist Metallica. Og jeg citerer: "Faktisk mangler jeg også at få købt en til - Michael Buble i Hamburg." Psssh. Tsk. Michael Buble. I Hamburg. Og billetterne koster kun noget lignende 200 euro. Pssh. I Hamburg. Ja selvfølgelig. Jeg er overhovedet ikke misundelig over, han bare sådan tager til koncert i Hamburg. Tsk.

Ellers skulle jeg sådan set også have været i kirke i dag, men jeg føler mig lidt sløj, så det kom jeg altså ikke.

Uh, og der er jo 4. søndag i advent i dag, hvilket selvfølgelig betød adventsgave til Line. I dag fik jeg et par overknee-strømper til og Ghost på dvd. Mmm, Patrick Swayze. Skal vi snart have godtefilmaften med lækre mandlige hovedroller, Rikke?

Jeg bliver aldrig god til afslutninger. Eller indledninger for den sags skyld (Tag bare et kig på mit ekstremt kreative bud ovenfor. (Selvironien længe leve)).

-Line

lørdag den 19. december 2009

And for your information..

I hate widescreen on YouTube. Bastabum.

zzZZzzzZzz..

Oh God, jeg er virkelig ved at falde i søvn. Menmenmen, jeg ville altså lige smide et eller andet herind, så det gør jeg.

I dag har jeg været i Musikcentret for en kort bemærkning, og jeg skulle ikke engang have noget til mig selv. Bagefter var jeg i Storcentret, hvor jeg fik købt min mors julegave og noget tekstil-halløj, som jeg skal bruge til sådan en konkurrence-ting. Ellers har jeg været ude at besøge min bedstefar på hospitalet, og det var bare rigtig hyggeligt. Han er heldigvis blevet sig selv igen, hvilket er rigtig skønt.

Jeg orker seriøst ikke at skrive mere, så I får bare lige en lille sang, som jeg ikke kan lade være med at have flip med for tiden.



Godnat og sov godt, når I kommer så langt. Og fortsat glædelig 19. december.

-Line

fredag den 18. december 2009

Juleferie!

"Nu det' jul, nu det' jul, på mi-i-in vej, nu det' jul, nu det' jul for dig og for mig.."

ENDELIG juleferie. I har ingen anelse om, hvor meget jeg har glædet mig til i dag. I et af de forrige indlæg skrev jeg noget om en nisse, som vi har haft i klassen i hele december måned, og nu kan jeg vist godt afsløre, at det har været Rikke og mig hele tiden. Vi købte gaver til alle i klassen inklusiv lærere og os selv, og så har vi ellers bare gået og sagt ingenting i en måned. Det troede jeg virkelig ikke, jeg kunne.

Kom lige i tanke om noget. Mathias havde sådan en IQ-terning med i skole i dag, og ved I hvad, der irriterer mig? Nu går jeg og tænker over, hvorfor jeg ikke kunne finde ud af det, så jeg tror, jeg bliver nødt til at anskaffe sådan en. Og den er fandme til at blive asocial af, det kan Tanja vist skrive under på, for hun havde næsten ikke tid til at spille pakkespil, så optaget var hun af den. Og apropos pakkespil, jeg fik 4 pakker, og det synes jeg altså, det er lidt sejt. Jeg fik en blyant med viskelæder, en cocktail shaker (Marc, jeg vil med glæde skrive under på, at du er weird), iskonfektetellerandetblasomjegoverhovedetikkekanlideslikagtigtnoget og kakaopulver, hvilket jeg synes var totalt geil! Mega meget gran i håret, Marie-Louise!

Nu hvor vi alligevel snakker om juleafslutningen, synes jeg bare, jeg lige skal gøre emnet helt færdigt. Efter nisse-gætning, IQ-terning og pakkespil skulle vi i kirke, og jeg har normalt ikke noget imod at komme i kirke, for normalvis synger jeg jo i koret, og så føles det ikke så galt. Men er der noget jeg ikke kan lide (jeg hader det ikke, for jeg hader ikke ret mange ting), er det bare den juleafslutning i kirken. Til gengæld skal Per have ros for postludium (hvad fanden er endelsen i bestemt ental? Hedder det postludiet? I have no clue), det var Jesus & Josefine titelmelodien på orgel. Coolness!

Ellers fik jeg mine karakterer i dag. Jeg fik to 12-taller, seks 7-taller og ti 10-taller, hvilket giver mig et gennemsnit på 9,2, og det er jeg virkelig stolt af. Jeg havde virkelig ikke forventet, at alle karaktererne ville være SÅ høje.

God juleferie til alle jer, der har fået det i dag, og I andre må have en god juleferie, når I kommer så langt.

-Line

torsdag den 17. december 2009

Guess what?



Tyyyyysk! Og videoen er 7 milliarder gange bedre!

Er Bill ikke bare kær i det klip, hvor han vågner fra sin lille lur? Aww.

EDIT: Lyden var blevet pillet af den anden video, og der er kun et uddrag af videoen i den ovenfor, så hvis i får lyst til at se hele videoen (inklusiv det ekstremt nuttede klip, jeg nævnte ovenover), ligger den på Tokio Hotels officielle hjemmeside under 'videos' og derefter 'music videos', hvis jeg ellers husker rigtigt. :)

tirsdag den 15. december 2009

Tokio Hotel. Woohoo.

Okay, jeg vil godt lige gøre status over alt det TH-bla, jeg har skrevet herinde. (Og i dette sammenhæng er 'bla' ikke et dårligt ord).

D. 18. august skrev jeg et indlæg om TH's nye musik og sådan lidt af hvert, og jeg må nok sige, at jeg har ændret min mening meget siden da. Ja altså.



"Jeg kan VIRKELIG ikke lide hans frisure for tiden." Det var hvad jeg skrev om looket ovenover. Lad os bare sige, at jeg er blevet klogere. In fact, det er mit yndlingslook af alle Bills, og det er på grund af - ja, jeg ved godt, jeg er underlig - at han ser ultra feminin ud med det. Det er mega ulogisk, selv jeg kan se det. Til gengæld kan jeg også rigtig godt lide den nye(re) hanekam, og den får ham ligesom til at se maskulin ud, så ja. Hm.

"Jeg hørte den nye 'Love And Death' lidt tidligere idag, og jeg kunne da virkelig ikke lide den! De må virkelig have gjort sig umage for at få den til at lyde så dårligt." Den tyske version af Love & Death, Träumer, var bare min 'instant love-sang'. Jeg elsker den sang - også på engelsk.

"Og apropos det nye album, så må jeg sige, at jeg sys, navnet er ret underligt." Jeg må give mig ret. Det er underligt. Jeg synes stadig, det lyder ... ridiculous, ja, men ved I hvad, der lyder endnu mere ridiculous? 'Welcome to Humanoid City tour". Jeg må le.

http://www.youtube.com/watch?v=pixh3PURxqw
Til sidst kan I jo sidde og nyde den fine (ehøm) nye video til World Behind My Wall. Hvorfor var det lige, de ikke lavede video til Lass uns laufen? Altså jeg spørger bare. Og forresten, jeg venter lige lidt med at give min mening om den til kende, for jeg ved, den vil ændre sig mindst en million gange inden jul, og jeg gider ikke til at skrive alle de forskellige meninger, jeg nu får i løbet af en uge.

Fortsat glædelig 15. december. Og put noget gran i håret.

-Line

mandag den 14. december 2009

Jeg burde gå i seng.

Ja. Det burde jeg sådan set.

Men som i kan se, er det ikke noget, jeg har gjort noget ved endnu. "jeg sku' liiiiige" er bare min yndlingssætning. Og nu skulle jeg jo så liiiige opdatere min blog.

Ved I hvad, jeg bare er super excited over? Den nye TH-video kommer ud i dag. Ved I så hvad, jeg synes er mega nederen? Jeg kan ikke få lov til at komme ind på hjemmesiden for at glo den. Det er fandme bare ondt! Så altså, jeg gætter på, at jeg må vente til i morgen med at se den.

Der er sådan set også noget andet, jeg er vildt begejstret over. Jeg har nemlig fundet ud af, at min fars kærestes søn går på min skole. Hvilket vil sige min "halvbror". Og ja, jeg ved godt, at han ikke er min halvbror, han er min papbror, men hvem vil dog omtales som pap? Altså jeg spørger bare. Anyway, det synes jeg bare er mega fedt, for jeg er teknisk set enebarn. Min far har 2 børn udover mig, så jeg har 2 halvsøskende, men de er vist noget lignende 24 og 31, og desuden har de også halvsøskende på deres mødres sider, hvor de jo har boet inden de flyttede hjemmefra, så de har sådan lidt flere og lidt mere 'gavn' af deres søskende, end jeg har. Derfor er jeg kodyltmegetsupermegaexcited over, at min fars kærestes søn går på min skole. Bastabum.

Nu går jeg altså i seng, jeg er ligesom træt i forvejen.

-Line

PS: Fortsat glædelig 14. december.

lørdag den 12. december 2009

Jeg ved VIRKELIG ikke, hvad jeg skal skrive her.

Bøh.

Jeg skal til fødselsdag i dag, og vi skal ud og bowle. Og så er det, alle sidder og tænker 'jaaah', men det gør jeg ikke, for jeg gik til bowling for.. 10 måneder siden, og det havde jeg så gjort i 2 et halvt år. Jeg havde mine egne bowlingkugler, og det er lidt derfor, jeg ikke gider bowle.. Jeg er jo vant til mine egne kugler (og den skal IKKE misforståes, Rikke!). Okay, jeg synes egentlig, det lyder lidt dumt, når jeg skriver det her, men det er det altså ikke. Bastabum.

Ellers glæder jeg mig nu meget til at komme til fødselsdag. Så vidt jeg husker, har jeg ikke set min søster siden min konfirmation, og jeg har ikke set min bror i jeg ved ikke hvor lang tid, så jeg håber virkelig, han kommer. Woohoo.

Ellers har jeg ikke lavet det store i dag. Jeg har faktisk hygget mig rigtig meget, for jeg har været alene hjemme hele formiddagen. Og jeg elsker at være alene hjemme, hvilket får mig til at lyde som en eller anden asocial, kedelig person, men det er jeg altså ikke.

Nu hvor jeg tænker over det, er der meget der altså ikke er et eller andet idag, ikke?

Fuck, hvor forvirrende var det lige?

-Line

fredag den 11. december 2009

Skole.

Hejsa

Okay, jeg har bare ingen fantasi til at finde på, hvad jeg skal indlede mit blogindlæg med i dag. Det er fandme for sløvt. Nå, men tager vi da bare og går lige til sagen. Eller, der er (igen) ikke rigtig nogen sag, jeg sådan ligefrem har planlagt at skrive om. Anyway, jeg har været i skole i dag, som i nok godt kunne gætte, siden der er fredag, og at fredag desværre er en skoledag. Og det minder mig om, at jeg synes, det er lidt (meget) unfair, at vi har sådan en lorteskoledag om fredagen, når fredag er min yndlingsugedag. For det første har vi en lærer jeg ikke kan lide og to lærere jeg halvt kan lide, og det har intet med deres personer at gøre, for jeg synes, alle 2 er nogle flinke mennesker. Problemet er bare, at vores geografi- og kristendomslærer er mega succesfuld med begrebet 'kedelig undervisning', for jeg kan sådan set godt lide geografi (ikke kristendom, det er forfærdeligt ligemeget hvilken lærer, man har). Så har vi biologi, og det har jeg sådan set heller ikke noget imod, kun lidt. Vi får bare ekstremt mange lektier for, og vi laver ikke andet end at fremlægge, så det er lidt hårdt. Så har vi engelsk, og jeg kan faktisk rigtig godt lide vores lærer, for hun er simpelthen så sød efter min mening. Der er problemet så bare, at sidste år, hvor vores nuværende lærer var på barsel, havde vi en ekstremt dygtig vikar, som jeg lærte utroligt meget af, og engelsk var bare mit yndlingsfag hele sidste år. Menmenmen, jeg skulle jo fortælle om min dag i skolen.. Ja, det var det, jeg skulle. Vi havde vikar i de to første timer, som er geografi og kristendom as said before. Det resulterede så i, at vi havde historie istedet for. Fair nok. Så havde vi frikvarter, og af en eller anden underlig grund, kom dagens nissegaver først der. Seriøst, det pisser mig af, at jeg ikke ved, hvem den nisse er.. Man bliver virkelig nysgerrig. Bagefter havde vi (jeg tror faktisk, jeg lader jer prøve at gætte det, eftersom jeg satte fagene i kronologisk orden ovenover), og der så vi filmklip fra sådan en eller anden udsendelse fra DR1, Expedition New Guinea, I believe. Det var sådan noget med nogle forskere, der var på Ny Guinea for at finde nye dyrearter, hvilket jeg fandt rigtigt spændende. Og ved i hvad så? Så havde vi bare fri, for vores engelsklærer var ikke i skole. Woohoo.

Okay, jeg burde snart gå ovenpå, for jeg har snart ikke mere strøm på computeren. Hvorfor er min mor egentlig ikke kommet hjem endnu? Den er sådan set kvart i syv. Hun er langsom, eller også har hun på mystisk vis fået et eller andet twisted oppe på første etage, så hun ikke kan klokken mere. Hvad ved jeg.

-Line

torsdag den 10. december 2009

B to the L to the A.

Okay, jeg har lige.. 4 minutter, og jeg tænkte, at jeg lige ville smide et hurtigt blogindlæg herind.

Guess what? Jeg skal spille på søndag. Og det er en mega god sang, jeg skal spille, hvilket det selvfølgelig kun bliver bedre af. Jeg har den sådan set på hjernen. Anyway, det er jo fordi jeg synger i kirkekoret og alt det der bla, og der er aftengudstjeneste på søndag. In fact, det har faktisk overhovedet ikke noget at gøre med det, at jeg sådan skal spille guitar derovre på søndag, jeg ved faktisk ikke engang, hvorfor jeg skal spille på søndag. Men jeg skal også spille på torsdag, så jeg får da spillet lidt. Og nu hvor vi snakker om at spille guitar, så skal jeg øve skalaer, og til jer, der ikke aner hvad det er, har jeg kun at sige: Vær I glade for det! Det er nok noget af det kedeligste man kan sætte sig til at spille på en guitar. Så hellere barréakkorder. Dem er jeg sådan set også ved at have godt styr på, men det var et sidespring. Eller, det var det faktisk ikke, for der er sådan set ikke nogen rød tråd i dette indlæg. Jeg har faktisk dedikeret det til plapren, som I kan se på overskriften.

Anyway, noget jeg ikke rigtigt (eller muligvis slet ikke) har fået skrevet om i min blog er, hvor meget jeg lige er i julehumør for tiden. Jeg går virkelig og hygger mig - altså set bort fra, at min bedstefar ligger på sygehuset, og at jeg - for første gang i hele mit liv - ikke skal holde jul med ham og mormor, for den sags skyld. Vi skal godt nok besøge dem, men vi skal ikke sådan rigtigt holde jul med dem. Hov, og ovre i klassen er der også rigtig julet, fordi der er faktisk sket noget lidt mystifistisk, og det er, at vi har en nisse i klassen. Og der er bare ingen, der ved, hvem det er. Det er sådan noget med, at der (indtil videre) er kommet 2-3 pakker hver dag, hvor forskellige personer fra klassen så får en. Jeg fik igår, og der var hyggesokker i verdens grimmeste farve deri. Jeg har dem faktisk på nu, og, God, de er rare! Hyggesokker for the win.

Og inden jeg smutter, vil jeg altså lige fortælle, hvad jeg har fået i adventsgaver indtil videre. 1. søndag i advent fik jeg Harry Potter og Halvblodsprinsen på dvd og et par Björn Borg, og 2. søndag i advent fik jeg Paramores nye(ste) cd, Brand New Eyes, og et par over knee-strømper. Nice nice nice.

Jeg tror, jeg vil til at runde af, for jeg er faktisk ret træt på grund af søvnmangel fra natten til onsdag. Jeg faldt først i søvn ved 2-halv 3-tiden. Gab siger jeg bare.

Ha' en fortsat glædelig 10. december alle sammen.

-Line

onsdag den 9. december 2009

Træthed.

Hej.

Jeg er overmegakodylt træt, men guess what? Jeg har lige (det er over en måned siden, men whatever) fundet sådan en knap i min browser, der hedder mest besøgte, så jeg tænkte, at som et lille hurtigt blogindlæg idag, ville jeg lige smide min top 5 over mest besøgte hjemmesider. Og hvis I ikke kender dem (hvilket I gør, siden jeg er ligeså obsessed med diverse populære sider, som alle andre), vil jeg råde jer til at kigge forbi dem, they're brilliant!

1: Youtube
2: Twitter (følg mig, jeg hedder LinnMeyer!)
3: Facebook
4: THOnlineNews
5: Google

Lol, den var ikke engang særlig spændende. Hov, og en anden side, jeg er ved at blive ret vild med er denne her, de har ret mange konkurrencer, og jeg kan simpelthen ikke lade være med at deltage i dem, selvom jeg aldrig vinder noget.

-Line

tirsdag den 8. december 2009

Stil.

Fuck, jeg er da bare mega god til det her 'jeg poster hver eneste dag'-noget, hva'? Seriøst, jeg ville ønske jeg havde en god undskyldning, men det har jeg bare ikke. In fact, jeg har faktisk haft fri både i går og i dag, så der har slet ikke været nogen undskyldning.

Anyway, lige nu sidder jeg og skriver stil. In fact, det gør jeg sådan set ikke, for jeg skriver blog. Men alligevel, jeg har været ved at skrive stil, og jeg er næsten færdig. Jeg mangler bare liiiiige indledningen, og det er ikke bare liiiiige, når det er mig, der skriver stil. Det er faktisk det, jeg synes er sværest. Og jeg burde sådan set gå i gang med den, men jeg undskylder mig med (se, det har jeg rent faktisk en undskyldning for) at jeg lige har siddet og skrevet afslutningen, og at den bare blev mega god, nå!

(Der er nu gået 10 minutter, hvor jeg har siddet og surfet på nettet).

Jeg burde virkelig se at blive færdig med den stil.

-Line