Nom nom.

Yo.

Ved I hvad, jeg synes er træls? Man skulle jo ligesom synes, at julen var den tid på året, hvor man render fra Herodes til Pilatus døgnet rundt, og hvor man slet ikke kan finde tid til at skrive blogindlæg. Til gengæld er det - for mit vedkommende - det stik modsatte. Jeg har ikke andet end tid. Og det værste er, jeg har lavet så lidt, at jeg slet ikke har noget at skrive om. Og den her gang har jeg altså tænkt mig at skyde skylden på snevejret.

Det er egentlig ikke fordi, jeg har lavet det store sådan op ad dagen. De ting jeg har lavet, kan tælles på en hånd: Sovet, spist, spillet guitar, været på computeren.. Sådan nogle ting. Dagens højdepunkt ville så have været, at jeg skulle på besøg hos Faster Inge (min mors faster, som jeg af den ene eller anden grund også kalder for faster. In fact, jeg tror sådan set, jeg er den eneste, der rent faktisk kalder hende for faster (med Inge bagved, men whatever)), men siden der sner så forfærdeligt meget her i lille Danmark, havde min mor ikke lyst til at komme ud at køre. Det kan jeg nu egentlig godt forstå, men jeg havde altså lige glædet mig sådan.

Til gengæld gav det min mor og mig tid til at lave noget andet. Og tro mig, jeg skulle nok have fået presset dette ind et andet sted i tidsplanen, hvis vi havde været nede ved Faster Inge, for det er bare, like, mega vigtigt. Vi fik nemlig fyldt det, jeg tillader mig at kalde noget så fint som Den Store Skål med Slik op med slik. Og hvem elsker ikke den?

Apropos Den Store Skål med Slik, så skal jeg holde jul herhjemme i år, for begge mine bedsteforældre, som jeg plejer at holde jul med, er på hospitalet, så i år bliver det bare min mor, moster og mig. (Bare rolig, pointen med det der 'apropos' skal nok komme). Vi regner med at spise ligeså snart, jeg kommer hjem fra kirken, og når vi så har spist tager vi ud til min mormor, og derefter min bedstefar. Der åbner vi så de gaver fra dem til os, fra andre til dem, fra os til dem, etc. Når vi så er færdige derude, tager vi hjem og spiser dessert, hvilket jeg er meget spændt på, hvad bliver - det eneste, jeg ved, er, at det ikke bliver risalamande. Derefter pakker vi gaverne fra hinanden og alle gaver udefra op. Pointen var så egentlig, at hvis vi havde holdt jul hjemme ved min mormor og bedstefar, som vi har gjort de sidste mange år, så ville Juleslikskålen altså ikke have været ligeså god. Eller jo, men nej. Jeg synes ganske vist, at den, vi plejer at have hos mormor og Besse er meget hyggeligere og mere julet, men i den vi har i år, er der bare alt muligt sejt slik, som smager 10 gange bedre. Så kan man jo så diskutere, hvorvidt DET er godt eller skidt.

Anyway, jeg vil til at sove nu, for klokken er sådan set to minutter i tyve minutter i midnat, og jeg er træt, selvom jeg har sovet længe.

Fortsat glædelig 22. december. Nu er der kun 21 minutter tilbage af den, så nyd den, mens den stadig er her.

-Line