onsdag den 30. december 2009

Tostusindognæstenti.

Hey yo.

Nå ja, i morgen er der nytårsaften. Nu er der sørme også gået et helt år siden vi sidst havde en, sikke et tilfælde. Sidespor. Anyway, noget der er ret så typisk nytårsaften er selvfølgelig fyrværkeri. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været den store tilhænger af fyrværkeri - da vi begyndte at se film om fyrværkeri i skolen engang, da vi ikke helt så store, som vi er nu, ville jeg aldrig være med til at se dem, for jeg var bare megaoverkodyltmeget ved at skide i bukserne, når alle de der billeder af folk, der er blevet halvt sprunget i luften, kom frem. Selvfølgelig har jeg tændt fyrværkeri af før, og jeg er heller ikke død af det, men jeg kan altså stadig ikke lide det. En ting er, at der for 2 eller 3 år siden var en dreng, der kom hen og tog et af min venindes og mine romerlys, og så skød det af i hånden. Han virkede ret truende over for os, altså ikke med hensyn til at skyde noget af imod os, men mere med, at han ville tage vores ting, og at han skød dem af i hånden. Min veninde og jeg skyndte os selvfølgelig ind, og vi skød ikke rigtigt mere fyrværkeri af den aften. En anden ting er, at jeg er vokset fra det. Sidste år havde samme veninde og jeg ret så meget fyrværkeri, og vi fik næsten ikke skudt noget af det af. I år tror jeg faktisk slet ikke, vi har noget. Jeg har i hvert fald ikke købt noget.

Noget jeg bare synes er træls, er når folk skyder af, før der rent faktisk er nytårsaften. Jeg ved godt, det er tilladt, men jeg synes stadig, det er ret irriterende. Jeg synes ligesom også, det ender med at blive lidt ensformigt og kedeligt inden nytårsaften. Men på trods af det, vil jeg alligevel ud at kigge kl. 12, når alle de fine raketter bliver skudt af. Min pointe er vist, at jeg kan godt lide fyrværkeri i det omfang, at jeg ikke skal skyde det af, og at det bliver skudt af nytårsaften og ikke på alle mulige andre tidspunkter.

I morgen skal jeg - som sagt, selvom jeg ikke udtrykkede det så præcist - være sammen med føromtalte veninde, hendes forældre, hendes nabo, hendes onkel, hendes 2 kusiner, hendes farmor og min mor. Og jeg mangler en eller anden, for vi skal være elleve, og der er kun ti. Måske er det hendes storebror, jeg kan ikke huske det. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme derover, for jeg er sikker på, det bliver rigtig hyggeligt. Og i år lyder det til, vi ikke skal over i fælleshuset, hvilket Nanna og jeg er rigtig glade for, haha. Ogogog, jeg glæder mig rigtig meget til pakkespillet, for jeg styrer til pakkespil, som min klasse jo vidnede til juleafslutningen. Og desuden synes jeg, vi har fået købt nogle sjove gaver - dog ikke fjorten, undskyld Nanna.

Jeg kan ikke finde på mere at skrive.

-Line

Ingen kommentarer: