Indlæg nummer 100!

Ja, det er det faktisk!

Anyway, jeg var til kor i dag for første gang efter sommerferien. Woohoo! Det var virkelig skønt at komme derover igen. I adore it!! Dog er jeg stadig lidt (meget) ked af, at Camilla sådan tog på efterskole, for det er så hyggeligt at gå i koret med hende. Til gengæld er det også rigtig hyggeligt at få snakket noget mere med Vinosha, og jeg håber virkelig, vi kan finde en dag snart.

I kirken har vi (obviously) en kirkesanger, og hun fungerer også som dirigent, sangtræner, korsanger og lidt af hvert i koret. Hun er sådan en person, man altid bliver rigtig glad af at være i selskab med. Hun er lige blevet færdig med en kandidat-uddannelse indenfor klassisk sang på konservatoriet, og hun synger bare som en drøm. Så kommer pointen: For hvis vi nu ikke lige synger helt så kraftigt, som hun synes, vi skal, så giver hun normalvis et eksempel på, hvordan hun gerne vil have det til at lyde, og bagefter et eksempel på, hvordan vi lyder - ofte betyder det, at hun synger "kedeligt". Men hun har virkelig et problem: Hun. Kan. Ikke. Synge. Kedeligt. Om det sa gjaldt hendes liv, tror jeg ikke, hun ville være i stand til at synge kedeligt. Og ja, det er positivt ment, meget endda. Hun synger virkelig fantastisk, og jeg er så glad for, hun er en del af koret.

Ahh, that's it, for jeg er træt.

Knus fra Line