fredag den 21. august 2009

I dag er det.. Nej vent.. Ikke helt endnu.

Okay, lige et update på skole og fødselsdag.

Skolen var ret sørgelig, der skete ikke det store. Startede med geografi, boooooring, er du da helt vimmer man! Man får kuller af sådan noget. Kristendom bagefter, det var egentlig ret så fornuftigt, vi fik debatteret en smule om lidt forskelligt, hvilket jeg godt kan lide. Biologi. Læs sidste indlæg. Så skulle Rikke smutte, fordi hun skulle en tur til tandlæge, og Tanja var smuttet i ti-frikvarteret, så jeg var alene ved mit bord i engelsk-timerne. Det havde vi - igen - om tresserne. Vi skulle blandt andet på data og skrive om noget fra tresserne, og jeg valgte så at skrive om Twiggy. Det er jeg faktisk færdig med, skal bare lige printe. Så smuttede jeg ellers hjem sammen med Nanna, hvilket var ekstremt morsomt. Hver gang vi kørte over et bump, hul, bule, sten, etc., sagde vi 'aaa-aaa-aaa-aaah'. Haha. Det var ret hyggeligt.

Ved tyve minutter over fem-tiden kom Besse og moster så. Mormor kunne desværre ikke komme, hun havde det ikke så godt, så det var kun Besse. Af dem fik jeg femhundrede kroner og en iPod-lader til stikkontakten. Aaah. Af moster fik jeg to bøger - Sirene, en plugandread-bog og en fantasy-bog, der hedder noget med 'the magicians guild'. Tror, den er ret spændende. Bagefter kom Faster Inge. Hende fik jeg tohundrede kroner af. Så kom farmor, og hun var åbenbart blevet kørt af far, så han kom lige ind, og så spillede jeg da også lige en lille sang for ham - Tim McGraw med Taylor Swift, hvis nogen skulle være nysgerrige. Så smuttede han på vagt igen. Af farmor og farfar fik jeg femhundrede kroner. Så kom Anni som den sidste. Hun fortalte, at 'Lille A' havde fået kolik - avav.. Nå, men jeg fik et gavekort til Salling på tohundrede kroner, 4 Dumle-karameller (tre af dem har jeg spist, den sidste gav jeg til min mor) og to chokolade-hjerter, som jeg faktisk ikke har spist. Så skulle vi så spise aftensmad, som bestod af ristaffel. Til trods for at sovsen var lidt tynd (min mor siger, at det er fordi hun laver 'sauce' istedet for 'sovs'), smagte det vildt godt. Til dessert fik vi brownies med is og jordbærpuré. Er godt nok også mæt nu. Min mor kørte Besse hjem, og da hun kom tilbage, smuttede Faster Inge og Anni op til bussen. Far kom og hentede farmor igen, så han tog også lige moster med i das Mercedes. Så kunne han også endelig få sin feriegave fra sidste år plus sin farsdagsgave. Hihi. Jeg havde en rigtig hyggelig fødselsdag.

Nå, nu må den mp3-afspiller til Sirene da også være ved at være opladt, så jeg vil til at læse.

Godnat.

3 kommentarer:

Rikke sagde ...

Eij, det lyder hyggeligt! :D Det lyder som nogle gode gaver :b Godtgodt xD

Line sagde ...

Uh, vi skal også finde en dato, hvor vi kan tage i zoo med Anni! Og hvis vi er heldige, triller Lone og Astrid (Lille A,lol) med i barnevognen. :D

Rikke sagde ...

Sagde hun det? :D Jaaaaaah :D