søndag den 23. august 2009

Weekend! Woohoo!

Okay, og jeg som troede, at en novelle var en kedelig historie, der måtte være mellem en og to sider i Word. Så fik vi ny klasselærer, og så kunne jeg godt tro om igen. Det er en LANG, kedelig historie. Har lige læst et pragteksemplar. Den var ikke rigtig til at tage seriøs, og det er der en meget simpel grund til: Hovedpersonen hed Vagn. Og det var bestemt ikke hans skyld. For intet, og jeg gentager, INTET er Vagns skyld. Punktum.

Jeg var alene hjemme i går aftes, hvilket jeg syntes var meget hyggeligt. Jeg spiste slik, så Fangerne På Fortet, spiste pizza, læste en meget underholdende blog, spiste kage, etc. Og så gik jeg i seng. Meget afslappet og hyggeligt.

Jeg læste en af de bøger, jeg fik i fødselsdagsgave, i går. Og nu tænker alle sikkert 'wow, nørd!', men den var altså ikke så lang. Tror, der var lidt over hundrede sider, og så var der også en masse billeder. Anyway, det var en bog, der hedder Sirene. Det er sådan en slags ny opfindelse, der hedder plug'n'read. Der er sådan en lille musikafspiller med, så man skal høre musik ind imellem. Så er der en masse (rigtig flotte!!) tegninger, og sidst, men ikke mindst, bogen. Jeg synes, konceptet er genialt, og jeg håber der kommer mange flere af den slags, men jeg tror også, det kan gøres bedre end Sirene. Synes, bogen var meget forhastet, der var ligesom for meget at fortælle. Jeg ville personligt ikke have haft noget imod, hvis den var længere. Hvad plottet angår, sys jeg, den var ret så cool i starten, men slutningen sys jeg virkelig var underlig og forvirrende. Plottet tog virkelig en hundredeogfirs-graders vending. Den skiftede nærmest fra FM til AM. Men altså, jeg ser frem til flere bøger af den slags.

I dag var jeg en tur i kirken. Og nu skal I ikke begynde at få opfattelsen af, at jeg er total mega meget kristen eller medlem af en eller anden underlig sekt. Faktisk er jeg bare med i koret, fordi jeg godt kan lide at synge, og så får vi penge for det. Og penge er rare at have. Især når man regner med at tage på efterskole næste år. Så vil man jo gerne have en masse penge, sådan man har penge til te, mariekiks, mælkesnitter, perleplader og en hel masse andre sjove ting. Og så vil jeg gerne have en ny telefon og en akustisk/elektrisk guitar. Jeg begynder allerede at føle mig fattig, hvornår får vi lønforhøjelse?

Line

1 kommentar:

Rikke sagde ...

Det var træls, jeg ikke kunne komme.. :)