Træd i pedalerne!

Der er noget jeg slet ikke har fået skrevet noget som helst om i min blog, hvilket jeg synes, er for dårligt af mig. (Der er nu gået ti minutter). Ja, jeg har lige skimtet hele min blog igennem, og ganske nej, jeg har sørme ikke fået skrevet om det, jeg er på vej til at skrive om. Faktisk gør det, jeg er på vej til at skrive om, at jeg skal være færdig med at skrive blog om et kvarter, for ellers kan jeg ikke nå det. OG NU - dumdumdumduuuuuum - lægger jeg kortene på bordet og tilstår: Jeg ser cykelløb. Og for de få læsere jeg har (Rikke og mormor), kommer det nok ikke som den største overraskelse. Men det gør jeg altså nu engang. Det jeg så skal her om et kvarter, er at se Vuelta a Espana. Og jeg håber så sandeligt da, at etapen bliver bare en lille smule mere interessant end gårsdagens, for den var da godt nok ikke sådan at skrive hjem om. Jakob Fuglsang kom ind MEGET sent, og jeg så nærmest ikke en eneste Saxo Bank-rytter på hele etapen. Eller det passer sådan set ikke. Jeg så dem bare ikke ret mange gange. (Det er nu, hvor de ikke så cykelinteresserede skal stå af, for nu kommer der en helt masse navne). Jeg fik overhovedet ikke øje på Matti Breschel på noget tidspunkt, jeg så Fabian Cancellara, Jakob Fuglsang, Stuart O'Grady, Kurt-Asle Arvesen og Frank Schleck en gang (dog ikke på samme tid), og de andre kan jeg ikke rigtig kende, så dem så jeg ikke. Jeg sys også, der var ret så mystisk, at jeg ikke havde set (nuttede) Andy Schleck på noget tidspunkt, indtil kommentatorerne var så flinke at fortælle, at han var gået ud. Jeg fandt så senere ud af, at det var på grund af influenza-lignende symptomer. God bedring, Andy.

(Og nu kan de ikke så cykelinteresserede så hoppe med på vognen igen, selvom jeg ikke stopper med at plapre om cykling).

Jeg blev rigtig glad, da jeg i går åbnede min mail. I torsdags havde jeg nemlig sendt en fanmail til Chris Anker Sørensen (Saxo Bank-rytter, for dem der ikke ved det - han er helt vildt cool!), og han havde svaret på den! Det havde jeg overhovedet ikke forventet - i hvert fald ikke så hurtigt, så jeg blev meget glædeligt overrasket. Og nå ja, tillykke med fødselsdagen igen, Chris.

(Jeg har lige indset, at jeg ikke bliver færdig med at blogge indenfor min tidsgrænse, så jeg bliver nødt til at tage computeren under armen, når jeg går ned).

Jaaah. Vuelta. Har fundet ud af, at jeg godt kan lide Vinokourov. I går vinkede han til kameraet, og i dag smilede han. Det er så hyggeligt, når de gør det. Haha. Og nu vil jeg altså til at se fjernsyn, for jeg kan ikke koncentrere mig til at kigge efter Saxos ryttere, når jeg sidder og skriver imens.

Ha' det godt.

-Line