You're the sun and I'm the moon.

Ahh, skønt. Jeg er syg. Men så igen, det er alle ligesom her for tiden, så hvorfor skulle jeg være undtagelsen? Men altså, det har jo så resulteret i, at jeg har været hjemme i dag, og nej, det er ikke særlig sjovt. Til gengæld har det givet mig tid til at filosofere lidt. Eller okay, filosofere er måske meget sagt, men jeg har da i hvert fald tænkt over noget. Anyway, nu skriver jeg, og så får vi at se, hvad det bliver til.

I den her weekend har jeg været en lille smule oversentimental, synes jeg. Ikke fordi jeg har gået og grædt ud over det hele, nejnej, men fordi jeg har holdt fødselsdag med nogle ekstremt dejlige mennesker, som jeg sådan kommer til at savne, når jeg skal ned og gå med hovedet nedad i et helt år. Og det har så resulteret i, at jeg har hørt musik, som gør mig endnu mere oversentimental. Disse tre (en, to, tre) sange har kørt rigtig meget på min iPod. Det er ikke fordi, de som sådan er sørgelige eller noget - den ene (nummer to) er faktisk utrolig positiv - men jeg bliver bare noget så moody af dem alligevel.

Den første, og også den bedste af sangene, er en sang, der af en udefinerbar grund betyder helt ekstremt meget for mig - og nej, det er ikke bare på grund af bandet, der har lavet den. Jeg elsker den sang virkelig højt, og det er ikke bare noget, jeg siger. Første gang jeg hørte den, fik den mig til at græde. Og igen er det udefinerbart, hvorfor den fik mig til det. Jeg synes bare den er smuk. Når jeg hører den, kommer jeg i sådan et "ikke-glad-ikke-ked-af-det-men-alligevel-sådan-helt-heartbroken" humør. Jeg tror, det er fordi, jeg på nogle tidspunkter for nogle år tilbage har følt mig som "jeg"-personen i sangen, og så har jeg bare alligevel ikke rigtigt haft den der "in your shadow I can shine"-følelse. Nu har jeg det så faktisk bare sådan, at når jeg føler, jeg mangler den person, som kan få mig op på hesten igen, så hjælper det at høre den sang. Det er ikke min yndlingssang eller noget, men når nogen spørger efter mine yndlingssange med TH, så er det alligevel tit "Wir sterben niemals aus, Träumer, Der letzte Tag.. Og så kan jeg altså også rigtig godt lide In your shadow..". Jeg har bare en eller anden unik connection med den sang, hvilket jeg ikke føler, jeg har med nogen anden sang. Der er noget, der bare på en eller anden måde gør lige netop den sang til min sang.

Kender I følelsen? Hvilken sang kan få jer til at føle sådan? Hvorfor? Skriv endelig en kommentar med jeres svar eller med andre ting, I har på hjertet!

Knus fra Line

PS: Thumbs up til den, der kan finde ud af, hvor blogtitlen er fra!