lørdag den 13. november 2010

Day 7

Rikke og jeg til klippedagen sidste år.

Jeg vil lige knytte et par ord til billedet. Jeg ved faktisk ikke, om Rikke overhovedet selv har tænkt over det her, men anyway. Jeg kan huske, at jeg før klippedagen ikke havde været i skole i to uger. De første tre dage havde jeg fået fri, fordi jeg var i København for at optage en dokumentarfilm med medietalentgruppen, og da jeg kom hjem fra turen fortalte min mor, at min bedstefar var blevet indlagt på sygehuset. Jeg var fuldstændig ødelagt over det, og det var blandt andet derfor, jeg var hjemme i mere end en uge efter turen til København. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at komme i skole på klippedagen, men jeg tog afsted alligevel, fordi jeg blev enig med mig selv om, at det nok alligevel ville være et godt sted at starte - altså en kort dag uden almindelige timer. Først på dagen var jeg ikke i særlig godt humør, men jeg kan huske, at dagen bare blev ekstremt hyggelig, takket være alle mine fantastiske venner i skolen. Også i den periode, hvor jeg var hjemme, havde Rikke hele tiden skrevet til mig og spurgt efter, hvordan jeg havde det, og det hjalp utrolig meget. Klippedagen blev virkelig fantastisk, og jeg kan huske, at jeg gik rundt og smilede nærmest hele tiden. Jeg elsker det billede her på grund af min egen udstråling. For det første kan man se, at jeg havde været ked af det - ingen make-up, og mit hår havde fået lov til at sidde, som det nu engang ville. For det andet kan man se, at jeg til gengæld er blevet glad op af dagen, for jeg ser oprigtigt glad ud. Og så kan man selvfølgelig også se, hvor glad jeg netop var for at have Rikke den dag.

1 kommentar:

Rikke sagde ...

Aww, hvor er du sød <3