fredag den 23. juli 2010

Rikke altså..

..du får mig til at hoppe med på remix-bølgen! Er vild med dette, og uanset hvilken slags musik, du normalt er til - hør det, for det tager kun et minut og seksten sekunder (hvilket jo egentlig er alt for lidt, siden det er så awesome).

(STOP! Du må først læse videre, når der er gået mindst et minut og seksten sekunder, som selvfølgelig skal bruges til at høre remixet i - og når du har gjort det og har fundet ud af, om du kan lide det eller ej, så lyt også gerne til den originale sang her)

Hvad er det dårlige så ved dette remix så? Jo ser du, det er simpelthen, at man stadig ikke kan købe det på iTunes. Og jeg bliver MEGET sur, hvis det ikke bliver sat til salg derinde!

Nå, men hvis man har fulgt min blog i et stykke tid, vil man kunne se, at jeg har fået nyt design, hvilket jeg også har nævnt i et af de nyere indlæg, og jeg arbejder på at få givet hele siden en makeover, så alle indlæg ender med at få etiketter, og at der kommer nogle flere sider, blandt andet lidt om mig selv og sådan noget stuff.

For lige kort at fortælle om min dag, så har jeg set Tour de France, selvfølgelig, og det var nice, at Andy vandt etapen, men han burde alligevel også få den gule trøje, hvis man spørger mig. Jeg har også fodret min venindes fisk - er I godt klar over, at fiskemad lugter virkelig klamt? Hm. Her i aftes var min mor og jeg så et smut inde til Tall Ships Races, hvor vi hørte Sanne Salomonsen (hendes navn minder mig egentlig om laks), og hun er virkelig dygtig live. Og så var der sådan nogle voksne mennesker, der kiggede underligt på mig, fordi jeg stod og sang med - jeg formoder, de var misundelige over, at jeg kunne teksten, og at de ikke kunne! Ha, lær det!

Nå, men nu vil jeg lægge mig til at puttesove. See you soon!

Knus fra Line

1 kommentar:

Rikke sagde ...

Hahaha, undskyld i: Jeg kan ikke gøre for det xD Uha, er der flot til Tall Ship? :D